Danmarks infrastruktur i fremtiden

Kronik, Danmarks infrastruktur i fremtiden i Aarhus Stiftstidende Søndag den 21. september 2014.

Danmark har hårdt brug for en omfattende revision af infrastrukturen, hvis vi skal fremtidssikre vores transportsystem. Det er nødvendigt allerede nu at tænke langsigtet og visionært frem for fortsat at lappe småhuller og rette op på utilstrækkeligheder ad hoc, hvis vi vil undgå et fremtidigt sammenbrud.

Danmark er i veludviklet land med en finmasket infrastruktur, der blev grundlagt langt tilbage i historien med hærvejen og skibstrafik mellem de danske have med mindre skibe, senere coastere og siden jernbanenettes udvikling i 1800- og 1900-tallet. Sammen med færgerne over fjorde og bælter forbandt det virkelig landsdelene, der blev forbundet i et finmasket vejnet bestående af sogne- /kommuneveje, amtsveje og hovedveje. Der blev bygget broer over fjorde og bælter i det tyvende århundrede. De blev siden forbundet med motorveje og de store broer over Storebælt, Øresund og nu den planlagte Femern bælt-tunnel. Jernbanenettet er under revision, og motorvejsnettet bliver mere og mere finmasket. I København har vi et S-togsnet der efterhånden forbinder København mod syd til Køge, vest til Høje Tåstrup og nord til Hillerød. Metroen kører i København, og der bygges og planlægges flere linjer. I Danmark er der et veludviklet bussystem på landet og bybusser i de enkelte byer. Der bygges ny letbane i Aarhus, der planlægges letbaner i andre byer. I det tyvende århundrede blev der bygget lufthavne i Danmark med København som den største internationale lufthavn. Derudover mindre lufthavn på Bornholm, Fyn, Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland.

danmarkDet er Danmark som det ser ud i dag med en udvidet H-løsning. Den tilpasser politikerne en smule rundt om, og så lapper eller udbygger de systemet der, hvor man råber højest. Nødvendigheden er åbenlys, fordi alt stammer fra fortiden og har brug for løbende fremtidssikring.

Derfor er det nødvendigt at se Danmarks infrastruktur i et helikopterperspektiv. Hvad er bedst for Danmark og danskerne, når der skal være fokus på nærhed, hurtighed, energi, miljø, sikkerhed og økonomi.

Danmark har brug for en revision af infrastrukturen, der tilgodeser alle landsdele og giver mulighed for, at de enkelte landsdele igen kan udvikle sig erhvervsmæssigt, bosætningsmæssigt, socialt og kulturelt. Det skal ske på en måde, der kendetegner netop den enkelte egns særpræg og specialiteter. Når det er sagt, skal Danmark ligeledes knyttes sammen med vores nordiske nabolande og EU.

For at det kan lade sig gøre, skal vi nytænke til vands, til lands og i luften. Udviklingen kan planlægges og udføres over en periode på 15 år, såfremt der er politisk forståelse for, at alle danskere skal have mulighed for at bo, arbejde og fornøje sig i de enkelte landsdelsområder. Der vil altid være forskel på at være knyttet til en metropol (storby) eller et regionalt område (større byer) eller i nærområder (mindre byer på landet). Det er i sig selv en styrke, at der er forskel på de enkelte områder, og det er med til at binde Danmark sammen i en samhørighed, som gør det attraktivt igen at bosætte sig i dén del af landet, der passer til ens temperament på grund af en nem og hurtig infrastruktur.

Skelettet i fremtidens transportsystem må være elektrificeret jernbanedrift i hele Danmark i 2030. Bestående af højhastighedstog, intercitytog, regionaltog og godstog, der kører på dobbeltsporede elektrificerede jernbaner. TGV-tog betjener hovedstrækningerne fra Aalborg til Padborg, fra Esbjerg til Fredericia, fra Helsingør til København til Rødby og mellem København, Aarhus, Vejle, Odense og København.

Det øvrige land og byerne dækkes med intercitytog og regionaltog på enkeltsporede elektrificerede jernbaner.

Busdriften omlægges og minimeres, hvor der er jernbanedrift. I landområder ændres og forøges busdriften til mindre busser og flere afgange dagligt fra morgen til aften.

Genindførelse af godstogstrafikken i Danmark som skal ske på enkeltsporede elektrificerede jernbaner få al tung trafik væk fra vores motorveje. Trailere og containere skal transponeres på jernvanevogne med kapacitet til at laste hele trailere med containere. Der skal være godstogkørsel fra Hirtshals og Frederikshavn i nord med forbindelse til Norge. Grenaa og Aarhus i øst til Herning og Esbjerg i vest til Fredericia og Padborg i syd til Tyskland. Odense og Svendborg på Fyn til Slagelse, Kalundborg, Køge på Sjælland. Til Sverige fra Helsingør, til København til Sverige og fra København, Næstved, Nykøbing F. og Rødby til Tyskland. Min hypotese er, at vi ved at flytte hovedparten (90%) af den tunge trafik fra motorvejene over på jernbanenettet, har vi fremtidssikret motorvejene størrelsesmæssigt frem til 2040. Det indebærer samtidig, at modullastvognstog afskaffes. Ved at flytte den tunge trafik væk fra motorvejene mindsker vi slidtagen væsentligt og opnår dermed en betragtelig besparelse på vedligeholdelsen.

Godstransport på et elektrificeret jernbanenet betyder både en miljøforbedring og en energimæssig besparelse. Samtidig skal vi ikke hele tiden tænke på udvidelser og omlægninger/inddragelse at krybespor for at løse problemer med trafikpropper. Endvidere er det væsentlig mere sikkert at køre på motorvejene, når trafikanterne er mere homogene.

Fra godsterminalerne skal der ske en fordeling til nærområderne med trailerkørsel, som ikke kører på motorvejene, men med mindre lastvogne der kan klare den lokale logistik.

Så meget som muligt skal sejles fra vores havnebyer med containerskibe og fragtskibe til nabolande og verden omkring os for at fjerne den tunge trafik fra vejnettet. De store erhvervshavne skal udbygges med container/transportcenter.

Den beskrevne model med et dobbeltsporet elektrificeret jernbanenet og motorvejsnet indeholder en Kattegatbro med dobbeltsporet elektrificeret jernbane og motorvej, der forbinder Samsø, og en ny Helsingørforbindelse til Sverige med dobbeltsporet elektrificeret jernbane og motorvej.

Med ovennævnte udvikling bliver det ikke længere attraktivt at have indenrigsflyvning i Danmark. Herefter er der behov for Københavns lufthavn rent internationalt og én i Billund og evt. Ålborg. Øvrige er overflødige på grund af indførelse af højhastighedstog med halvtimes drift mellem København og Århus. Rejsetiderne er minimeret, så det er muligt at komme rundt i Danmark fra yderpunkt til København på 1½ time.

Den ny infrastruktur i Danmark skal altid have som mål at betjene danskerne hurtigst, mest bekvemt og økonomisk optimalt på tværs og på langs af Danmark.

Der skal være timedrift fra vest til øst og fra syd til nord og halvtimedrift i trekanten København – Aarhus – Vejle – København. Der skal være TGV-drift med halvtimes intervaller på trekant banen i begge retninger. På øvrige TGV strækninger skal der være timedrift i begge retninger.

Linje – A. København – Aarhus – Vejle – København.

Linje – B. Femern – Københavns Lufthavn – Helsingør.

Linje – C. Esbjerg – Fredericia – Odense – København.

Linje – D. Padborg – Fredericia – Aarhus – Ålborg.

Med ibrugtagning af TGV er der ikke længere brug for indenrigsflyvning undtagen til Bornholm. Samtidig bliver jernbanenettet så finmasket og elektrificeret ud over det ganske land, at forurening kan minimeres og samles ved kraftværkerne hvilket er til gavn for miljøet.

Mellem kl 01.00 til 05.00 er der ingen TGV forbindelser i Danmark. I den periode bliver jernbanenettet brugt til godstransport fra de danske havnebyer, større byer og knudepunkter, samt til samkørsel med vores nabolande Norge, Sverige Tyskland og England i begge retninger.

Motorvejene skal tilpasses og revideres løbende, samt udbygges i forbindelse med Kattegatbroen og ny Helsingør / Helsingborgtunnel. Den fremtidige vedligeholdelse af motorvejsnettet bliver billigere, da der fremover bliver mindre slidtage efter den tunge trailer-og containertrafik er flyttet til det
elektrificerede jernbanenet og skibstrafikken. Alt udenlandsk tung trailer- og containertrafik stopper ved indkørslen til Danmark, der etableres container / transportcentre ved grænserne så kun trailere og containere kan videretransporteres via omladning til danske jernbanevogne. Lastbilen returneres herefter til sit hjemland tom eller med gods til hjemlandet.

Målet er, at der skal være nærhed i Danmark, som giver en hurtig og bekvem transport af import og eksport, der løses ved brug af el- energi til gavn for miljøet. Ved at differentiere den tunge trafik til jernbanedrift øges sikkerheden på motorvejsnettet og fremadrettet kan udviklingen planlægges med fokus på økonomisk optimering.

Danmarks infrastruktur skal være fuldt udbygget i 2030, det medfører, der skal være maximalt fokus på planlægning, finansiering og udvikling af nyt materiel for kun på den måde kan planen blive fuldført til gavn for brugerne og miljøet.