04okt/16

DF vildledte vælgerne – og slipper for let

Der var tale om bevidst vælgerbedrag, da Dansk Folkeparti lovede os, at et fortsat retsforbehold på ingen måde ville være en hindring for at blive i Europolsamarbejdet.

I dag er det almindeligt anerkendt, at Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl talte mod bedre vidende, da de sagde lige præcis de ting, der ville få vælgerne til at stemme for at beholde retsforbeholdet.

Der er åbenbart intet, der er helligt for DF i kampen for at isolere Danmark mest muligt fra vores omverden. Heller ikke politisamarbejdet, der er så vigtigt for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. ’Pyt da med det’, siger partiet tilsyneladende, mens det samtidig kræver, at vi bruger enorme summer på at opretholde en stort set virkningsløs grænsekontrol.

Det giver ingen mening. Slet ingen mening.

Læs mere

09okt/15

Hvorfor må vi ikke låne i landdistrikterne?

Realkreditsystemet lider. De enorme realkreditinstitutter har det ganske vist bedre end nogensinde før, men det ændrer ikke ved, at ånden i den danske huslånsmodel lider noget så frygteligt. Den oprindelige foreningstanke er forsvundet, og samtidig med, at hele branchen er samlet i København, er det langsomt men støt blevet sværere at tage lån til køb af ejendomme i yderområderne.

Det er en katastrofe, fordi det er en kraftig medvirkende årsag til affolkningen på randen af Danmark. Realkreditmastodonterne ved for lidt om Vestjylland, Øerne, Lolland/Falster osv. og følgerne er åbenlyse: Når det ikke lige er muligt at proppe et huslån ned i storbykassen, så er det farligt, og så er der lang vej til et fornuftigt lån for huskøberen.

Det bedste bud på en løsning er naturligvis at forbedre vilkårene for vækst og virksomheder i landdistrikterne. Jo mere vækst, jo mere attraktivt er det at bosætte sig i yderområder. Lønningerne og rådighedsbeløbene stiger, og på sigt bliver det også nemmere at optage lån i boligerne, fordi de igen bliver omsættelige.

Læs mere

28sep/15

Sådan får vi råd til infrastrukturen

Det er deprimerende at være tilskuer til, hvordan den danske infrastruktur går i stå og forfalder. Vi er mange, der dagligt oplever, at vejnettet og tognettet forfalder. Vi er også mange, der lider under manglen på effektive kommunikationsmidler – højhastighedsinternet og telefonnet – ude i yderområderne. Danmark sakker stille og roligt bagud til skade for erhvervslivet og dermed vores indtjeningsevne.

Den nedtur skal stoppes, det er alle enige om. Den forrige regering nedsatte en togfond, der skulle finansiere lukning af hullerne i infrastrukturen. Desværre – i denne sammenhæng – er olieprisen siden da halveret, og dermed er togfonden udhulet fuldstændig. Vi kan sige det sådan: Danmarks infrastruktur skranter og krymper på grund af fald i olieprisen.

Så behovet for at løse problemerne er uændret, men ingen aner, hvor vi skal få pengene fra. Lappeløsninger fører os ingen vegne; så meget er helt sikkert.

Nu har de ansvarlige politikere længe nok lukket øjnene og håbet, at vores stigende infrastrukturudfordringer ville gå væk af sig selv. Vi har behov for, at Folketinget finder ud af at skabe de langsigtede løsninger, der binder Danmark sammen fra syd til nord og fra øst til vest – og dermed gøre Danmark til et homogent land.

Læs mere

05jun/15

Den horrible boligskat

Danske boligejere der de tredjehårdest beskattede i Europa – kun overgået af franskmænd og englændere. Svenskere, tyskere og nordmænd betaler langt mindre end os.

Det er ikke rimeligt at brandbeskatte boligen på den måde. Langt de fleste har lånt størstedelen af husprisen og det, de har ofret på forbedringer. På den måde beskatter vi husejerne for noget, de reelt ikke ejer. Det giver slet ikke mening.

Boligskatten skal ned. Simpelthen. Faktisk kan vi fjerne den fuldstændigt, hvis vi gider se over på den anden side af Øresund. Svenskerne betaler langt under halvdelen af, hvad vi er pisket til at aflevere til det danske Skattevæsen.

Alligevel løber det rundt. En svensk hussælger betaler skat af fortjenester ved hussalg – og får et skattefradrag, hvis han/hun taber penge. Det er langt mere rimeligt, og det offentlige får et nogenlunde uændret provenu.

Og så er det fair. Som det er i dag, er det i høj grad tilfældigheder, der gør, om du er nødt til at sælge på et tidspunkt, da boligpriserne er høje eller lave. Hvordan er husprisen, når I skal skilles, hvordan er den, når den ene ægtefælle dør eller I får børn, og hvordan er den, når I skal flytte på grund af nyt job i den anden ende af landet?

Udligningen med beskatning af gevinster giver mening på flere måder: Der er færre uforskyldte tab og heldige gevinster, det offentlige får de samme penge i kassen, og den danske boligskat kommer ned på niveau med resten af Europa.

Fastfrys – eller endnu bedre: Afskaf grundskylden

Og når vi nu er ved det: Hvorfor pokker skal grundskylden absolut stige, mens vi har et skattestop? Der kan man vist roligt tale om et løftebrud fra politikerne.

Fastfrys – eller endnu bedre: Afskaf grundskylden. Det er endnu et eksempel på en uhørt beskatning, som danske politikere opretholder stik mod alt fornuft. Faktisk er Danmark det eneste land i Europa, der opkræver grundskyld fra borgerne. Og det er jo nærmest latterligt, at vi beskatter en grund efter, hvor meget den ”ville have været værd”, hvis den IKKE havde været bebygget.

Fjern den urimelige beskatning. Og gør det NU.

Boligejerne er uden sammenligning regeringens yndlingssyndebuk. Personligt føler jeg mig som en prygelknabe, når jeg ser pengene trille ud af hullerne i bunden af bankkontoen.  Stop det.

03jun/15

Inklusion bliver til eksklusion.

Min valgkamp foregår især ude blandt vælgerne. Jeg deltager i møder mange steder, hilser på gaden og ringer ind imellem på hos almindelige mennesker. Og det er en fantastisk oplevelse. Jeg får nemlig en masse indsigt i, hvad der bekymrer danskerne, og hvad vælgerne ønsker. Det er de emner, jeg tager hånd om, når jeg kommer i Folketinget.

Blandt de vredeste og mest bekymrede mennesker jeg møder, er forældre og skolelærere. Især dem, der er berørt af loven om inklusion i Folkeskolen. Den har nemlig den stik modsatte effekt.

Ideen om inklusion fejler ikke noget. I den ideelle verden burde der være plads til, at børn med særlige behov, som det så fint hedder, blev inkluderet i den daglige undervisning til glæde for alle. Problemet er bare, at der ikke følger de nødvendige midler med, og så går det ikke.

En enkelt lærer er kun sjældent i stand til at håndtere en fuld klasse inklusiv et barn med særlige behov. Konsekvensen er den rene elendighed. Det barn, det handler om, bliver ladt i stikken, føler sig mobbet og udelukket fra fællesskabet, og resten af klassen går i stå, fordi fokus er på noget helt andet. Det fortæller lærerne og forældrene mig.

Der skal følge penge med, hvis det skal lykkes: Penge til en ekstra lærer samt supplerende kurser, ja, sågar burde læreruddannelsen tages op til revision. Lærerne er ikke tilstrækkeligt ”klædt på” til at tage vare på børn med særlige behov. Derudover skal der sættes resurser af til en ekstra lærer og pædagog i klasser, hvor der er et behov i klassen eller en pædagog. Problemet er bare, at de penge ikke er til stede i kommunerne.

Politikere skal også erkende fejl

Lov 103 fra 2011-2012, der handler om inklusion i skolesystemet, skal øjeblikkeligt føres tilbage – uanset hvem der i sin tid har stemt for. Basta.

Det ville klæde politikerne, hvis de erkendte, at de har dømt forkert og sat et skib, der ikke kan sejle, i søen. Alle andre på arbejdsmarkedet ville tage konsekvensen og løse problemet, og det skal politikerne også kunne.

Når jeg kommer i Folketinget, sætter jeg Folkeskolen og dens (politikerskabte) problemer i fokus. Det gælder ikke bare inklusionsproblematikken, men også den dræbende effekt, heldagsskolen har på f.eks. foreningslivet:

Når børnene ikke har mulighed for at dyrke deres fritidsaktiviteter, fordi de skal sidde i skolen, forsvinder en voldsom andel af den demokratiske opdragelse, som foreningerne ellers altid har udgjort i Danmark. I foreningslivet lærer danskerne om fællesskab, engagement, demokrati og meget, meget andet. Det er i opløsning, og skolereformen skal have et grundigt eftersyn, for den har uhensigtsmæssige konsekvenser.

Spørgsmålet er, om vi foretrækker, at de fremtidige generationer sidder alene med en ’tablet’, eller om de skal være spejder, gå til svømning, fodbold, håndbold, eller andre aktiviteter.

 

29maj/15

Danmark vælter, mens politikerne hygger sig i København

Danmark er ved at vælte. Århus og København bliver større og større, og det bliver sværere at få en god tilværelse i udkantsområderne. Konsekvensen ser vi allerede. De små og mellemstore bysamfund langt fra byerne sygner hen, virksomhederne lukker, og huspriserne falder. Og det går stærkt.
De eneste, der kan stoppe nedturen, er dem, der har skabt den, nemlig politikerne. Der skal ske noget, før det er for sent.
Problematikken er ellers åbenlys nok. Flere og flere statslige opgaver lander i de store bycentre med København i en suveræn førerposition. Det er jo så dejligt mageligt for politikerne, når de ligger tæt op ad Christiansborg og det universitet, hvor de er uddannet.

Succes med udflytning til Ringkøbing
Der er bare ikke nogen vej uden om: Centraliseringen skal stoppes, og vi skal have flere statslige arbejdspladser til provinsen. Så let kan det siges. Det virker nemlig. Se bare denne video fra TV Midt/Vest, som viser, at udflytningen af SKAT’s betalingscenter til Ringkøbing har været en succes.

TV2 Midt/Vest har lavet dette indslag om Carsten Hansens (S)uvilje mod at flytte arbejdspladser til provinsen.

TV2 Midt/Vest har lavet dette indslag om Carsten Hansens (S) uvilje mod at flytte arbejdspladser til provinsen.

Det er historien om, at statslige arbejdspladser kan skabe vækst og gøre en forskel for en mellemstor provinsby. Som det er i dag kanaliserer vi bare penge til København uden et eneste sagligt argument.
Pilen behøver ikke nødvendigvis pege mod det yderste Udkantsdanmark – men gerne mod områder, hvor det giver mening at placere den statslige styrelse. Det oplagte eksempel er at flytte fødevarestyrelsen til Østjylland. Der er nu én gang mere fornuft i, at fødevarestyrelsen hører hjemme i nærheden af ARLA og Danish Crown, end at lade den sygne hen i Glostrup. Favrskov, Skanderborg eller Odder var rigtigt gode bud på den opgave.

Infrastrukturen skal følge med
Og når vi nu ér i gang, skal vi selvfølgelig sikre, at udviklingen i landdistrikterne kommer i gang. Sørg for en anstændig infrastruktur, der gør det let at transportere varer og at pendle. Det er også helt oplagt, at planloven skal ombygges, så det bliver lettere at planlægge og udvikle uden for de store byer.
Når det lykkes, kanaliserer vi liv og vækst ud i landet. Vi sætter strøm til udviklingen og gør det attraktivt at bo og drive virksomheder andre steder end København og Århus. Vi skal rette Danmark op, før skuden kæntrer helt.
Det er en af mine helt store mærkesager. Det var den borgerlige regering, der satte gang i udflytningen, og de sidste fire år har Helle Thorning & Co. gjort alt i deres magt for at bremse det igen. Når jeg kommer i Folketinget skubber jeg på for, at hele Danmark kommer op i fart. Ikke kun de store byer.

27maj/15

Kan vi piske en benløs til at løbe maraton?

 

Så er det der, valget. Og ifølge medierne bliver et af valgkampens helt store temaer dagpenge. De seneste regeringer har strammet dagpengemodtagernes vilkår, og der er en tendens i retning af endnu hårdere krav, kortere dagpengeperiode og nedsættelse af dagpengene. Mit gæt er også, at anbefalingerne fra Dagpengekommissionen lyder på stramninger, når de kommer til september.
En flodhestepisk er ikke nødvendigvis løsningen på vores ledighedsproblemer. Tværtimod.
Jeg kender til mange ledige, der er næsten desperate for at få arbejde, men som desværre ikke er i stand til at finde et – trods ihærdige forsøg.
Ligesom det er udsigtsløst at tvinge en benløs til at gennemføre et maratonløb med trusler om sanktioner, er det naivt at tro, at samtlige Danmarks arbejdsløse kan komme i job, hvis de bare ”gider”. Vi kan immervæk ikke tvinge folk til at tage job, der ikke er der.

Hæng honningkrukker op.
Selvfølgelig skal vi sanktionere dem, der ikke er aktivt jobsøgende og dem, der nægter at arbejde, men grundlæggende tror jeg langt mere på honningkrukken end på tommelskruen.
I stedet for at straffe dem, der ikke kan finde arbejde, skal vi gøre to ting:
Beløn dem, der får arbejde. Det er og bliver langt mere motiverende med en belønning end at true folk til handling. Jobfradrag eller beskæftigelsesbonus – kald det, hvad du vil. Det virker bare.
Men nu skal jobbene altså bare være der, før de kan udfyldes. Så lad os starte med at forbedre vilkårene for erhvervslivet. Det ligger sådan cirka en rumrejse uden for min fatteevne, hvorfor det offentlige bureaukrati insisterer på at gøre det så svært at drive virksomhed, som det er tilfældet.
Fjern regler, nedsæt behandlingstider og ventetider i det offentlige, nedsæt virksomhedsskatten og gør det nemmere at starte for sig selv. Det virker for alvor. Når virksomhederne får det bedre, ansætter de flere medarbejdere, og så bliver det igen muligt at få arbejde for dem, der vil.
Sådan er det desværre ikke i dag, og det vil jeg gøre alt for at ændre, når jeg kommer i Folketinget.

26maj/15

Din stemme i Folketinget!

Din stemme i Folketinget!
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er alt for mange universitetsuddannede karrierepolitikere i Folketinget. Det ved jeg, at langt de fleste almindelige mennesker er enige om.
Problemet er ikke, at statskundskabskandidaterne, økonomerne og juristerne ikke er dygtige. Tvært imod. De er for dygtige. De er for teoretiske og studerede.
Når ens primære eller – som det er tilfældet som mange – eneste karriere indhold er en fast taburet i Folketinget, så mangler der noget. Der mangler erfaring om det virkelige liv, om de virkelige mennesker og den dagligdag, vi alle sammen lever i.
Det er en af de vigtige grunde til, at jeg stiller op til Folketinget. Det er næsten livsvigtigt, at danskerne får langt flere repræsentanter i Folketinget, der rent faktisk repræsenterer dem.
Som vælger i det Østjyske håber jeg, at du stemmer på en lokal forankret erhvervsmand med et solidt fundament i byggebranchen. Jeg driver selvstændig arkitektvirksomhed med syv ansatte, og jeg er først og fremmest praktiker.
Viden og erfaring fra erhvervslivet er godt at have med i rygsækken når jeg indtager Christianborg. Det er en af grundene til, at de konservative i Favrskov opstillede mig til Folketinget.
Vi er enige om, at jeg kan gøre en positiv forskel.
Jeg repræsenterer østjyderne og erhvervslivet, og jeg ved, hvad der foregår i begge steder. Stol på, at den viden og de erfaringer kan flytte noget. Stem på mig til det folketingsvalg, der er lige på trapperne.